FAKTA:
Hyppigheden af undertal fordeler sig med varierende effekt på de forskellige tandtyper. Ved vurdering af den relative fordeling af undertal viser det sig, at de tandtyper, der hyppigst er ramt, er 2. lille kindtand i underkæben. Herefter 2. lille kindtand i overkæben og den 2. lille fortand i overkæben.
Efter indførelsen af Amtstandplejen, jvf. Lov om tandpleje, § 6b, er amterne pålagt udgifter til behandlingsplanlægning og behandling af personer, der er født med for få tænder og hvor tilstanden ubehandlet vil medføre en varig funktionsnedsættelse eller en kosmetisk vansiring. Ansøgningen skal, vedlagt et behandlingsforslag og et økonomisk overslag, fremsendes til Amtstandplejen i det amt, man bor.