Hjælp til ældre
Omsorgstandplejen er for alle ældre, som på grund af deres helbred ikke selv kan komme til en tandlæge.
Har man svært ved at komme til tandlægen - enten på grund af sygdom eller handicap, kan Omsorgstandplejen komme hjem og behandle en i ens eget hjem.
Omsorgstandplejen gælder alle borgere i ældreboliger, beskyttet bolig og eget hjem og beboere på plejehjem og i plejeboliger.
Hos Omsorgstandplejen bliver Deres tænder og proteser regelmæssigt undersøgt og behandlet efter behov.
De får også undervisning i, hvordan De plejer mund, tænder og proteser korrekt, og De kan få jævnlige tandrensninger.
De kan sædvanligvis frit vælge, om behandlingen skal udføres af den kommunale tandlæge eller af en praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. En forudsætningen er blot, at vedkommende har en aftale.
Kommunen skal hjælpe dig økonomisk med at få den nødvendige behandling. Kontakt dit pensionskontor eller socialcenter, hvis du mener, du er berettiget til omsorgstandpleje.
Det er vigtigt at tænderne bliver efterset uanset alder og situation.