Hvilken type børste skal jeg bruge?
Selvom man måske godt kunne tro det modsatte, så er en blød børste mere effektiv (og mindre skadelig) end en hård børste.
Tandemaljen er forholdsvis tynd og hvis man i flere år børster tænder energisk med en hård børste kan man risikere at slide dele af emaljen væk og dermed gøre tænderne varme/kulde - følsomme. Hvis man børster for hårdt kan man desuden skade gummerne.
Syntetiske børster er bedre end naturbørster, fordi de naturlige hår har en tendens til at rumme mundens bakterier og være mere porøse.
Vær sikker på at størrelsen på børsten er rigtig. Generelt er en lille børste bedre end en stor.
Giv dig god tid til at børste tænder. En effektiv tandbørstning bør tage mellem to og tre minutter. Hvis du børster dine tænder for effektivt og for hårdt, tvinger du tandkødet til at trække sig tilbage og blotte tandrødderne. Det kan også slide emaljen ned. Begge tilstande kan føre til at gøre tænderne følsomme for isninger.
Du behøver kun at bruge tandpasta på størrelse med en ært. Den bedste tandpasta skal indeholde fluor. Skift din tandbørste ud når hårene begynder at sprede sig. En slidt tandbørste kan ikke rense dine tænder ordentligt. Det anbefales at du skifter tandbørste hver 3. måned.
Både forsiden og bagsiden af tænderne skal børstes grundigt.