FAKTA:
Personlig Tandpleje
Fra naturens hånd har vi fået stærke tænder, der er skabt til at holde hele livet. Emaljen, som beskytter tandbenet (dentinen), er kroppens hårdeste væv. Tandsygdomme opstår på grund af bakteriebelægninger på tænderne.
Huller i tænderne - caries - opstår når bakterier på tænderne omdanner sukker til syre. Hvis bakterierne får lov til at sidde uforstyrret på tænderne, vil de efterhånden danne så megen syre at tanden ætses. Efter en tid kan ætsningen af tanden være så kraftig at skaden kan ses - der er caries. Caries i tænderne opstår typisk de steder, hvor bakterierne er sværest at fjerne. Det er bl.a. i furerne på kindtændernes tyggeflader, langs tandkødsranden, og i mellemrummene hvor tandflader støder op mod hinanden.
Tandkødsbetændelse opstår når bakterierne får lov at sidde ved tandkødsranden. Bakterierne irriterer tandkødet og får det til at hæve og blive rødt, og det kan bløde ved tandbørstning. Bløder tandkødet ved tandbørstning, er det et sikkert tegn på tandkødsbetændelse. En tandkødsbetændelse, der ikke bliver behandlet, kan udvikle sig til parodontose, som er en sygdom i kæbeknoglen. Kæbeknoglen sidder umiddelbart under tandkødsranden, som danner tandkødslommen. En sådan tandkødslomme vil i et sundt tandkød være 2-3 millimeter. Hvis der gennem længere tid har været en tandkødsbetændelse, vil knoglen omkring tanden blive nedbrudt og trække sig tilbage fra tandkødsranden. Det betyder, at tandkødslommen bliver dybere. Nu kan tandsten og bakterier få mulighed for at trænge dybt ned under tandkødet og skabe yderligere betændelse. Så er der tale om parodontose, der omgående skal behandles for at undgå større skader på knoglen og tab af tænder. Rygning fremmer parodontose.
Daglig tandbørstning kan holde bakteriemængden nede på et niveau, der hindrer udviklingen af caries/tandkødsbetændelse. Det vigtigste er, at tandbørstens hoved er lille. Brug gerne en elektrisk tandbørste, så du kan komme til alle steder. Hårene på børsten skal være bløde, så de ikke skader tænder og tandkød. En af de mest effektive børstemetoder er gnubbemetoden. Hold tandbørsten i en skrå vinkel, så du rammer tandkødsranden. Bevæg børsten i små, gnubbende cirkler og tryk kun så meget, at du kan mærke, at børstehårene renser godt ved tandkødsranden og i mellem tænderne. Det er her, belægningerne er svære at fjerne, og her, årsagen til caries og tandkødsbetændelse skal findes.
Tandtråd bruges i de snævre tandmellemrum, hvor tandbørsten ikke kan komme ind, og hvor der ellers vil opstå mellemrums caries og tandkødssygdomme. Sno tandtråden omkring to fingre. Før forsigtigt tråden ind i tandmellemrummet med en savende bevægelse og rens begge sider af mellemrummet. Husk at komme helt ned i tandkødslommen. En såkaldt tandtrådsholder kan være en stor hjælp for mange. Den letter især rensningen omkring kindtænderne.
Tandstikker bruges de steder, hvor tandmellemrummene er tilpas store. Tandstikkeren skal være af træ og trekantet, så den passer ind i tandmellemrummet. Fugt tandstikkeren ved at sutte på den og kom lidt tandpasta på. Før den frem og tilbage i tandmellemrummet nogle gange. Hold tandstikkeren vandret for ikke at beskadige tandkødet. Hvis tandstikkeren føres skråt ned mod tandkødet, kan den blive presset ind i tandkødet og beskadige dette. Interdentaltandbørste ("flaskerenser") kan bruges, hvis der er meget plads mellem tænderne.
Gode råd
Tandbørstning bør foregår regelmæssigt, og helst 2 gange dagligt, mens tandtråd og/eller tandstikker bør anvendes mindst 3 gange om ugen.
Tandtråd/tandstikker behøver ikke at blive anvendt i forbindelse med tandbørstning, men kan sagtens blive brugt på andre tidspunkter af dagen f.eks. på arbejdspladsen i middagspausen eller om aften inden Tv-avisen.