Tandsmykker​

FAKTA:

​Tandsmykker - før og nu

Tandsmykker er på kort tid blevet populære herhjemme. Men fænomenet har en lang historisk baggrund. Det har dog ikke altid været så uskadeligt, som det er i dag. Læs om tandsmykker her.

​

Danske tandlæger har de seneste år sat tandsmykker fast. Modefænomenet er på kort tid blevet vældigt populært især hos unge kvinder. Og heldigvis er det helt uskyldigt. Smykkerne ødelægger IKKE emaljen, og efterlader ingen ”ar” på tænderne. De er således et langt bedre valg end for eksempel tungepiercinger, der kan skade tænderne alvorligt, medføre knuste kindtænder, ridser i emaljen osv.

​

Tandsmykker hos de gamle indianere

Tidligt i 90´erne blev forsangeren Mick Hucknall fra popgruppen Simply Red verdenskendt for den lille rubin, han havde sat på en fortand. Men tandsmykker er langtfra noget nyt fænomen. Forfængelighed og muligvis religiøse motiver har fået mennesker til at udsmykke deres tænder i flere årtusinder. Arkæologerne har fundet tandsmykker helt tilbage fra 14.-10 århundrede f.Kr. I Mexico smykkede Maya-kulturens indbyggere således deres tænder med ædelsten. Mayaerne levede i Mexico fra år 1000 før vores tidsregning og frem til Spanierne indtog landet i 1521. Jade, turkis, kvarts,hæmatit og jernpyrit var blandt de smykkestene, der prydede tænderne hos Mayaerne. Stenene blev sat fast ved at bore huller i fortænderne og cementere smykkerne på med en slags cement. (Kilde Tandlægebladet Nr.10 1999.)

​

Nutidens tandsmykker

I dag behøver man heldigvis ikke at bore for at fastgøre tandsmykker. Nutidens smykker er flade på bagsiden og limes fast. Smykkerne er lavet af 22 eller 24 carat guld eller hvidguld. Stenene er lavet af glas og er typisk 1-3 mm. i diameter. Smykket er glimtende stene i mange farver og små figurer i guld og sølv som hjerter, stjerner eller for eksempel små delfiner. Tandsmykker kan bruges af både unge såvel som mere modne kvinder eller mænd. Afhængig af ens personlige stil, alder og den ønskede effekt, vælges det smykke og den placering, der passer bedst.

Placeres smykket på en af de forreste tænder vil det tiltrække sig mere opmærksomhed, end hvis det placeres på en af de bageste tænder. Bagest vil det nemlig blot fungere som et effektfuldt glimt, når smykkets indehaver smiler bredt.

​

Fastgøring af smykket

I princippet er proceduren den samme som når der skal laves en plastfyldning. Forskellen er, at ved de almindelige flade tandsmykker skal der ikke bores emalje væk. Smykket limes bare fast. Det er helt smertefrit og tager kun nogle få minutter. Fremgangsmåden er den samme som når der sættes faste bøjler på tænderne (de såkaldte togskinner).

​

Tandoverfladen (emaljen) pudses med en pudseskive, der hvor smykket skal sidde. Dernæst ætses stedet og tandsmykket sættes på med en tyndtflydende plast. Det kontrolleres at plasten omkring smykket er helt tæt, og overskydende plastlim rundt om smykket pudses og poleres væk.

​

Enkelt, men holdbart

At sætte et tandsmykke på er et meget lille og harmløst indgreb på tanden. Smykket kan føles de første par dage, men derefter vænner man sig til fornemmelsen, og bemærker ikke smykket. Det er ligesom, hvis man bruger kontaktlinser.

​

Tandsmykkerne bør ikke falde af hvis de er sat ordentligt på. Man behøver således ikke være bange for at børste grundigt eller risikere at sluge det, når man spiser. Smykkerne bliver i princippet siddende til man beslutter sig for at fjerne det, eventuelt for at skifte til et nyt smykke. Tandsmykket fjernes nemt igen af tandlægen, som bagefter pudser plastresterne væk.

​

De nyeste tendenser

Den nyeste tendens inden for tandsmykker er overflader i guld på enkelte eller flere tænder. Dette fænomen har bredt sig fra amerikanske rap-musikere til bredere kredse af unge mænd fortrinsvis i USA. Arabiske rigmænd har også grebet denne mode og får lavet hele tandsæt i guld pyntet med ædle stene.

​

Der kommer dog nok til at gå et stykke tid, før vi ser noget lignende herhjemme.​