Helprotese
Helprotesen erstatter alle tænder i kæben.
Denne protesetype anvendes, hvis alle naturlige tænder mangler. Protesen sidder fast ved hjælp af det naturlige vakuum der opstår mellem protesen og ganen.
Delprotese
Delprotesen erstatter enkelte eller flere tænder. Delprotesen holdes, lige som helprotesen, fast af et naturligt vakuum, men støttes desuden af metalbøjler, der er tilpasset de resterende naturlige tænder.
En anden type delprotese, hvor den bærende del af protesen er fremstillet af stål, kaldes en unitor. Denne unitor gør protesen væsentligt mere stabil, blandt andet fordi bøjlerne er støbt efter de naturlige tænder.
Denne protesetype anvendes, hvor enkelte eller flere tænder ønskes erstattet.