Hvorfor får man forkølelsessår?
Forkølelsessår smitter kun ved direkte kontakt, kys eller sex. Det første udbrud ses hyppigst hos børn inden for de første tredje til femte leveår.
Hsv angriber overhudens celler, og der dannes væskefyldte blærer. Fra overhuden bevæger hsv sig via nervebanerne ind til nervernes rødder, hvor virus bliver inaktivt.
Svækkes immunforsvaret for eksempel ved en kraftig forkølelse, bliver virus aktivt igen, og der opstår et forkølelsessår.
Den primære infektion kan have et meget forskelligt forløb. En del får slet ingen eller kun meget svage symptomer.
Hos børn kan infektionen vise sig som mundhulebetændelse og være ledsaget af almen utilpashed og feber. Det første herpesudbrud begynder en til tre uger efter, man er blevet smittet og heler spontant i løbet af et par uger. Senere hsv reaktiveres og give anledning til nye forkølelsessår.
De første tegn på et forkølelsessår er en ubehagelig prikkende og stikkende fornemmelse i huden. I løbet af kort tid udvikles små væskefyldte blærer. Sårene dækkes af en skorpe, som typisk falder af efter otte til ti dage.
Man kan smitte andre med hsv, indtil alle dele af forkølelsessåret er belagt med skorper.
Cirka 20 procent af alle med hsv-antistoffer får gentagne udbrud livet igennem.