Implantatudstyr

Mistede tænder kan erstattes med en kunstig rod - et implantat

Hvis du mister en eller flere tænder kan disse erstattes af et implantat.

Et implantat er en kunstig skrueformet tandrod fremstillet af titanium som vokser fast i kæben i løbet af 2-3 måneder.

​

Unge som gamle kan få isat implantater - det er kun helbredet og miljøet (herunder mængden af sund kæbeknogle) i munden, som kan sætte grænser for denne type behandling. Stort tobaksforbrug kan øge risikoen for, at et implantatbehandling mislykkes​

​FAKTA:

​

Hvad er tandimplantater?

​

Ordforklaring

Implantater = Kunstig rod/ en skrue:

​

Et tandimplantat er en kunstig rod af metal, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler.

​

Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder, der savnes, og hvad man ønsker at betale.

​

Implantater er fremstillede af grundstoffet titanium. Det har den egenskab, at det i knoglevæv er i stand til at indgå en fysisk-kemisk forbindelse med det levende knoglevæv og derved låses fast. Denne proces kaldes for osseointegration.

​

Hvorfor skal man have en implantatbehandling?

Når man mister en, flere eller alle tænder, opstår der et naturligt ønske om at få disse erstattet med kunstige tænder. Dertil har man gode og velprøvede metoder som broer eller proteser.

​

Forskellige forhold kan dog gøre, at man som ungt menneske, der har mistet en fortand, ikke ønsker en bro, fordi den kræver, at man er nødt til at slibe på intakte nabotænder.

​

Ældre mennesker, der længe har gået med proteser, oplever, at det bliver sværere og sværere at styre proteserne, fordi gummen skrumper.

​

Det er forståeligt, at man ønsker at få tænder, som sidder fast, og som man kan bruge til at tygge og tale med. Implantatbehandling kan her tilbyde muligheder for hjælp, hvor man ønsker fastsiddende erstatninger. Implantaterne er fast forankrede i kæbebenet, præcist som soklen på et hus eller fundamentet til en Storebæltsbro.

​

Hvordan foregår en implantatbehandling?

​

Forundersøgelsen:

Først skal der foretages en grundig forundersøgelse med røntgen-billeder. Her vurderer man, om der er knogle nok at sætte implantaterne i. Knoglen altid skal have en vis bredde og en vis højde for at kunne tage imod implantater. Hvis der er for lidt knogle, har man mulighed for at udbygge den enten med patientens egen knogle (transplantation) eller kunstig knogle. Også såkaldte membranteknikker kan komme på tale, når knoglen skal genskabes. En knogleopbygning betyder dog i de fleste tilfælde, at behandlingen forlænges tidsmæssigt og bliver dyrere.

​

Første fase:

Implantater sættes ind kirurgisk Når patienten har fået forelagt et behandlingstilbud og har accepteret dette, kan første fase gå i gang. Den består i en kirurgisk indsættelse af det antal implantater, som man er blevet enig om. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og er normalt ikke ubehageligt eller vanskeligt. Princippet er, at der bores et hul i kæbebenet med ganske præcise specifikationer. Heri skrues eller bankes implantatet forsigtigt på plads. Nogle implantat-typer dækkes til med slimhinden henover i helingsperioden, andre stikker igennem slimhinden ind i mundhulen.

​

Helingsperiode:

Efter anbringelse af implantaterne skal der en helingsperiode til, hvor implantaterne ikke belastes. Den varer normalt to til tre måneder i underkæben og seks til syv måneder i overkæben. Knoglen er mere løs i overkæben, derfor tager helingen længere tid. Man kan i helingsperioden godt gå med sin normale protese, som så tilpasses. Til midlertidig erstatning af en enkelt tand laves en smileprotese eller ætsbro.

​Anden fase (abutmentoperationen):

Når helingsperioden er vel afsluttet og et røntgenbillede har vist, at implantaterne er fint helede og i forbindelse med knoglen, foretages abutmentoperationen. Ovenpå implantatet sættes der et mellemstykke (hvis det ikke allerede sidder der i forvejen), som forbinder implantatet med mundhulen. På dette abutment sættes i første omgang en lille helingshætte, for at få tandkødet til at hele pænt omkring implantatet.

​

Der tages aftryk til implantatet, som derefter sættes fast. Efter to til fire uger kan der så tages aftryk til krone, bro eller protese, og efter prøve afleveres den endelige erstatning. Den kan enten skrues eller cementeres fast til abutmentet. Mange helproteser sidder fast via en tryklåsfunktion på små kugler eller med klips ovenpå en stavforbindelse mellem implantaterne.

​

Efter aflevering følger nogle vigtige kontroller for at sikre, at biddet passer, at tandkødet opfører sig normalt, og ikke mindst, at renholdet (hygiejnen) er i orden. Der skal også tages røntgenbilleder en gang imellem for at observere knoglens reaktion.

​

Hvad er holdbarheden af implantater?

​Holdbarheden afhænger naturligvis af mange faktorer, da mennesker er forskellige. Under de bedste betingelser fungerer underkæbeimplantater efter 10 år i munden i 97 procent af tilfældene og i overkæben efter 10 år i 95 procent af tilfældene.

​

Faktorer, som kan forringe implantatoverlevelse er:

• Rygning
  
• Svag knogle
  
• Korte implantater
  
• Kraftig belastning på grund af hårdt bid
  
• Dårlig mundhygiejne
  
• Udskudte eller glemte kontrolbesøg.
  

​

Kontrolbesøg er vigtige, fordi mange problemer kan opdages i tide, mens de er små og kan korrigeres, før de bliver store.

Hvad nu hvis et implantat falder ud? Det er jo altid ærgerligt at miste et implantat. I de fleste tilfælde heler hullet i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

​

De fleste implantatsystemer har garanti på deres produkter, så en omlavning betyder ingen eller kun meget begrænsede omkostninger for patienten.

​

Er implantater farlige at få i kæben?

Hertil må man svare nej. Der er ingen risiko for metalforgiftning eller andre ubehageligheder. Der kan af og til opstå infektion (betændelse) omkring implantater, men den kan som regel slås ned ved lokal behandling (rensning) eller antibiotika.

​

Er implantater ikke meget dyre?

Alt er jo relativt. Har man mistet en fortand, er udgifterne til en tre-leddet bro eller en implantatløsning stort set de samme. Det er naturligvis mange penge for alle mennesker, men man skal huske på, at i langt de fleste tilfælde holder en sådan investering i 30 år. Den offentlige Sygesikring giver ingen tilskud, men Danmark giver lidt.

​

Kan alle mennesker får implantater?

I princippet ja, men i praksis er der dog nogle begrænsninger. Aldersgrænsen nedadtil er 18 år. Væksten skal være afsluttet, inden implantater sættes i kæbebenet, idet de ikke følger med væksten. Unge mennesker, som har fået slået fortænder ud, må derfor vente med implantater, til de er fyldt 18 år. I mellemtiden må de gå med en lille smileprotese eller ætsbro som midlertidig erstatning for de manglende tænder. Interessant spiller alderen opad ingen problemer.​