FAKTA:
Hvad er parodontose?
Parodontose kaldes også for de løse tænders sygdom. Den rammer stort set hele befolkningen på et eller andet tidspunkt. Nogle bliver ramt hårdt og mister alle deres tænder i en relativ ung alder, mens andre kun oplever et ubehag ved blottede, følsomme tandhalse, men i øvrigt beholder tænderne livet igennem.
Parodontose er en infektionssygdom ligesom huller i tænderne (caries) og skyldes sygdomsfremkaldende bakterier i mundhulen. Det starter altid som tandkødsbetændelse.
Hvorfor får man parodontose?
Alle mennesker har mange bakterier i munden. Normalt lever disse bakterier i en fredelig sameksistens med vores krop (symbiose), og mange af dem gør faktisk stor gavn ved at holde fremmede mere aggressive og sygdomsfremkaldende bakterier væk. Men en gang imellem opstår der alligevel infektion. Det skyldes oftest dårlig mundhygiejne, eller at meget smittefarlige bakterier har fået adgang, eller at vores normale forsvarsmekanismer mod infektion (resistens) af en eller anden grund er sænket, således at bakterierne lettere får fodfæste.
Parodontosen starter altid som en tandkødsbetændelse (gingivitis), som, hvis den ikke behandles, før eller siden fortsætter som parodontose. Fra bakterierne udskilles der giftstoffer (toksiner), som kan opløse rodhinden og kæbebenet omkring tanden, hvorved knoglehøjden omkring tanden begynder at aftage.
Også vores immunapparat er med i sygdommen. Bakterierne aktiverer immunapparatet, som producerer nogle stoffer, der også kan opløse knoglen og rodhinden. Denne immunreaktion kan hos enkelte personer være meget voldsom (genetisk disponeret/arvelig), således at parodontosen forløber meget hurtigt. Der er ligefrem forskere, som tror, at denne immunreaktion skal ses som naturens måde at skille sig af med tænderne på, fordi det er her, de skadelige bakterier sidder.
Parodontose kan også opstå som følge af, at aggressive bakterier er blevet overført til personen af nære familiemedlemmer, gennem mange års tæt fysisk kontakt (fx moder/barn kontakt).
Rygning kan samtidig forværre parodontose i betydelig grad.
Hvordan føles parodontose?
I de fleste tilfælde mærker man meget lidt til tandkødsbetændelse eller parodontose, i hvert fald i begyndelsen.
Der kan være lidt ømhed i tandkødet.
Man bemærker måske, at det bløder fra tandkødet ved tandbørstning eller ved brug af tandstikkere.
Den videre udvikling af parodontose
Når parodontosen har udviklet sig, og en del af kæbeknoglen er væk, begynder tænder at løsne sig og vandre. Nu kan mere smerte optræde fra både tænder og tyggemuskler, fordi biddet ændrer sig. Trykker man på det ofte hævede og ømme tandkød, kan der komme materie (pus) op af tandkødslommerne. Også tandbylder kan støde til. Hvis sygdomme ikke behandles radikalt på dette trin, mister man tænderne hurtigt. De falder simpelthen ud, fordi der ikke er mere støtte omkring dem.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man holder munden og tænderne så rene som muligt ved god tandbørstning og andre former for mundhygiejne, formindsker man antallet af mikroorganismer i mundhulen og dermed også risikoen for infektion.
Omvendt betyder en dårlig mundhygiejne, at bakterierne hober sig op på tænderne og langs tandkødsranden som hvidlige belægninger, der kaldes for plak. Alle kender til fornemmelsen af ru overflader på tænderne og dårlig ånde, når man står op om morgenen. Derfor er tandbørstning noget af det første, man foretager sig. Hvis plakken får lov til at blive siddende, kan kalksalte fra spyttet udfælde sig, og der dannes tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning.
Hvordan stiller tandlægen diagnosen parodontose?
Ved de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen eller tandplejeren indgår der også et check af tandkød og tandkødslommerne omkring tænderne (pocher). Pochedybden, som måles med et lille instrument, er i sundt tandkød 1 til 3 millimeter. Er den over 3 millimeter, taler man om let parodontose, og er den over 5 millimeter, er parodontosen alvorlig.
Tandlægen vil også kontrollere, om tænderne er løse ved at rokke forsigtigt med dem. Den endelig og sikre diagnose gøres med røntgenoptagelser. De såkaldte bitewings viser meget fint, både om der er caries på tændernes sideflader, og om knoglen omkring tænderne er mindsket. Tandlægen vil derefter kunne fortælle dig, hvad der er galt, og hvordan du skal behandles.
Hvordan behandles parodontose?
Det vigtigste er altid god mundhygiejne. Man kan ikke fjerne alle bakterierne, men man kan mindske deres antal ved en god mundhygiejne. Mundhygiejne omfatter tandbørstning, brug af tandstikkere, tandtråd og de små flaskerensere (approximalbørster), valg af god tandpasta, undertiden suppleret med mundskylningsvæsker.
Din tandlæge eller tandplejer kan altid rådgive dig med, hvad der er bedst i din mund. Det kan sagtens variere fra patient til patient afhængig af antallet af tænder, tandstilling, eventuelle kroner, broer og proteser eller særlige forhold.
Tandrensning og afpudsning
Man starter i simple tilfælde med en grundig tandrensning og en afpudsning af tandoverfladen, så tanden og eventuelt fyldninger bliver helt rene og glatte. Herved er det sværere for bakterierne at sætte sig fast og lettere for dig at holde tænderne rene. I forbindelse med tandrensning kan det for mange være en fordel at få en fluorpensling mod caries og følsomme tandhalse. Det er også en god idé at snakke mundhygiejne og få instruktion i, hvordan det gøres bedst. Effektiviteten af tandbørstning kan kontrolleres med specielle farvestoffer, som binder sig til plak.