Tandskader

Hvordan handler du ved tandskade på tænder

Det indgår i al førstehjælp ved ulykkestilfælde på personer at konstatere om der mangler tænder eller tandstumper. Det kan gøres på et øjeblik ved at kigge den tilskadekomne i munden. Det er vigtigt at du kigger efter i både overmunden og undermunden.

​

Tænder, der er slået ud, eller tandstumper skal findes på ulykkesstedet med det samme. Skal der ydes førstehjælp kan andre tilstedeværende sættes i gang med at lede.

FAKTA:

​Brud på tandemaljen

Brud på tandemaljen i tandens krone er langt den hyppigste skade i det blivende tandsæt i forbindelse med en akut skade. Hvis der kun er brud på emaljen kan man ofte nøjes med en let beslibning. Såfremt bruddet er større og evt. involverer tandbenet, kan der fremstilles en restaurering i plast. Såfremt nerven er involveret, skal der foretages en rodbehandling af tanden. Hvis tanden er slået løs, skal tanden sættes på plads og holdes på plads ved hjælp af en lille plastskinne mellem tanden og nabotænderne. Denne skinne kan i reglen fjernes efter 8 dage. Såfremt der foruden at være løsning af tanden også er brud på kæbeknoglen, skal fiksationen dog sidde i ca. 3 uger.

​

Tænder, der har været slået helt ud af kæben og som er intakte, skal gemmes på vejen til skadestuen. Helst skal de opbevares fugtigt i munden eller i mælk. Den bedste prognose for tanden får man, hvis tanden kan isættes inden der er gået 1 time efter den blev slået ud. Såfremt roden er knækket, skal tanden fikseres til nabotænderne i 2-3 måneder.

​

I forbindelse med selve slaget er der ofte læsioner svarende til læben og tungen. Disse læsioner skal ofte sys, efter at være grundigt renset. Man skal være opmærksom på, at der kan sidde rester af tænderne og evt. asfalt svarende til såvel læbe som tunge. Dette kan i reglen afgøres ved at trykke med fingrene på hver side af det ødelagte område eller evt. ved hjælp af et røntgenbillede.

​

Det er vigtigt at opsøge tandlægen med henblik på kontrol af beskadigede tænder for at observere, hvorvidt tandens nerve overlever samt om der optræder senfølger i form af resorptioner, dvs. destruktioner af tandens rod. Skulle dette være tilfældet, kan man gribe ind med passende behandling i tide.

​

Det er vigtigt at anmelde ethvert slag på tænderne til sit forsikringsselskab. Det er ligeledes vigtigt ikke at udføre den endelige behandling for tidligt, idet de sene følger efter et slag på en tand ofte kan vise sig flere år efter uheldet. I mange tilfælde vil det derfor være nødvendigt at lave en midlertidig kosmetisk løsning og efter en passende observationsperiode foretage den endelige behandling.

​

Forsikringsforhold ved tand- og kæbebrud

Ifølge Børnetandplejeloven har kommunen forpligtelserne til det fyldte 18. år. Det er alligevel vigtigt, at man anmelder et uheld på mælketænder til sin private forsikring. Der kan vise sig senskader, som kommer efter det 18. år, hvorefter den private forsikring vil træde i kraft. Såfremt der findes en ulykkesforsikring, skal den ifølge lovgivningen, dække før en ansvarsforsikring. Det afgørende for forsikringsdækningen er, at forsikringen skal være tegnet på traumetidspunktet, dvs. at den pågældende forsikring kan senere være opsagt.

​

Der anmeldes ca. 15.000 tandskader på børn i forsikringsselskaberne om året. Ca. 40% af disse bliver ikke til mere end en anmeldelse. Hvorvidt livslange omlavninger af et forsikringsdækket arbejde også er dækket af den samme forsikring, er helt afhængig af hvad der står i forsikringsbetingelserne. Læs derfor forsikringsbetingelserne nøje, så man helt er klar over, hvor meget dækningen gælder.

​

I Lov om tandpleje er der åbnet mulighed for at der kan ydes tilskud til protetisk behandling af ulykkesbetingede skader, som har medført en kosmetisk vansiring eller en funktionel ødelæggelse af tyggeorganet. Ansøgningen skal indsendes til primærkommunen. Såfremt man ønsker en anden behandling end den der kan bevilges, kan man anvende beløbet til den bedre behandling, men skal selv betale prisforskellen.

​

Tandbeskyttelsesskinner under sportsudøvelse

​

Tandbeskyttelse under sportsudøvelse blev første gang introduceret i 1913 af den engelske bokser Ted "Kid” Lewis. Hans introduktion af en gummitandbeskytter vakte store protester fra såvel modpartens manager som bokseforbundene. I dag anvendes tandbeskyttelsesskinner overalt i verden for at beskytte boksernes tænder mod skade. Siden er andre kontaktsportsgrene kommet med, således american football, vandpolo, rugby, basketball, hockey, karate, judo mm.

​

En beskyttelsesskinne skal skiftes hvert 2. år hos udvoksede, og hos børn skal den skiftes 1 gang årligt. Der findes præformerede skinner på markedet, men disse yder ikke optimal beskyttelse. Den optimale beskyttelsesskinne får man ved, at den laves på et gipsaftryk af individets tænder og således, at materialet er mindst 2 mm tykt, og at den dækker tandområdet fra 6-års tanden til 6-års tanden med en reduceret gane og dækker en del af tandkødet fortil. Skinnens tyggeflade skal desuden indslibes, så den passer til underkæbens tænder (Fig. 1.5.6). Skinnen laves i langt de fleste tilfælde til overkæben. Kun i tilfælde af underbid, laves skinnen til underkæben. En korrekt og optimalt fremstillet beskyttelsesskinne vil kræve to tandlægebesøg.

​

Krav til en tandbeskyttelsesskinne er følgende:

​​1. Den skal passe nøjagtigt til munden og helst være lavet på en gipsmodel af tænderne.

2. Den skal have tilstrækkelig retention til ikke at løsne sig under sportsudøvelsen.

3. Den skal være behagelig.

4. Må ikke genere det bløde væv.

5. Den skal tillade normalt åndedræt og tale.

6. Skal være uden duft og smag.

7. Skal være lavet af et inaktivt materiale.

​

Det er væsentligt, at beskyttelsesskinnen efter brug rengøres grundigt med almindelig sæbe på en neglebørste. Når skinne ikke anvendes, skal den opbevares fugtigt, evt. i en lille boks, hvori der er placeret et stykke fugtigt vat.